Undervisning


Musik på Busses Skole

 

 
klik på billedet for at komme til Busses Skole
 

 
Spil Dansk Dagen
 

 
 
 
4, 5 & 6. klasse synger med Radio Underholdningsorkestret
DR-Byen studie 2. Spil Dansk Dagen

 


 
 

Tekster
 
Morgensang
Lars Peter Pendrup (musik og tekst 1.vers / Lars Fjeldmose 2. & 3. vers)
 
Vågn nu op af dine drømme,
livet må du ej forsømme,
vi har brug for dig og dine kræfter.
Flagermusen er nu fløjet,
kom så ud af nattetøjet,
bolden for i dag er spillet ud.
Natten er forbi, og dagens lys det bryder frem
natten er forbi, og dagens lys det bryder frem.
 
Solen står nu højt på himlen,
skynd dig ud i morgenvrimlen,
skolen står og venter på dig nu.
Bussen venter utålmodigt,
kør´ til Mosebuen roligt,
alle dine venner er på vej.
Natten er forbi, og dagens lys det bryder frem
natten er forbi, og dagens lys det bryder frem.
 
Nu er vi på vej til skole,
én i bukser, én i kjole,
alle er vi sammen hele dagen.
Alle timer snor sig fremad,
indtil vi igen skal hjemad,
men i morgen ses vi jo igen.
Natten er forbi, og dagens lys det bryder frem
natten er forbi, og dagens lys det bryder frem.
 

 
Som en tue i en mose
Lars Fjeldmose/Lars Fjeldmose
 
Som en tue i en mose
som en vild og frugtbar rose
som oasen midt i ørknen, er du der
som en sporvogn, når det regner
som en jul med lys og klejner
som en hjælpsom hånd i livet, luk mig ind.
Som en båd i voldsomt uvejr,
skal du styre gennem vandet
som et tog med damp og kraft i,
skal du styre gennem landet.
Vejret skifter snart, is er hårdt,
men sol er rart
ingen ved, hvor det hele går hen.
Lyset midt i mørket -
du min ven.
 
Som en have med en låge
som et fyr, når det er tåge
som et vindue, når det regner eller sner.
Som en bro, når der er kløfter
som et værn mod brudte løfter
som et træ med stærke rødder og med frugt.
Som et varmt og uldent tæppe,
når du føler du er nøgen
som et fristed midt i ræset,
som et åndehul i røgen.
Vejret skifter snart, is er hårdt,
men sol er rart
ingen ved hvor det hele går hen.
Lyset midt i mørket -
du min ven.
 


Fantasien
Bo Bramming/ Lars Fjeldmose
 
Hvis fantasien svigter dig
så vil intetheden brede sig,
og du vil langsomt gå i stå,
og visne hen og blive grå.
 
Du skal passe særligt på,
at fantasiens himmel er blå,
at du har skove og tågebjerge
fyldt med trolde og frække dværge
Hvis fantasien.....
 
På regnbuens farvebro
skal du bare lade alting gro
fra stribede blomster til ternede bananer,
det er lettere end du aner.
Hvis fantasien.....
 
Pas godt på dine tykke trolde
at de ikke blir´ til triste knolde,
og hvis du sludrer, mens de vrøvler
så gi´ dem gule gummistøvler.
Hvis fantasien.....
 
Lad dine tanker flyve væk,
over skov og mark og bæk,
over byens sorte tage
på en evig lykke-drage.
Hvis fantasien.....
 

 
Ha´ fri sang
Signe Birkbøll/Lars Fjeldmose
 
Det er skønt når man har fri
og ingenting skal
no - get skal man måske nok nå
 
men bare at ligge der i
so - fagyngen hele dagen
 
Det er det allerbedste som jeg
ved - bæk havn i sol og
blæ - retang imellem bare tæer.
 
Og overhovedet ikke tænke på at:
 
Pakke, putte, pleje, poste
vande, sutte, feje, koste
støve, løbe, købe, møve
skælde ud og øve bøve.
 
Rende rundt og rende sur i sager
lave mad og bage tusind´vis af hjemmebagte kager
pudse døre, rense huller
grave jord og fjerne nuller
tage fra og passe på
der´ så meget man skal nå
men det så dejligt
når man bare har fri.
 


I vikingetiden
Bo Bramming/Lars Fjeldmose
I vikingetiden var nordboen kendt,
i landene rundt om blev bavnene tændt,
og skrækken var stor for de vilde normanner:
Gud nåde og fri os, hvis vikingen lander.
 
De kom fra et havland, hvor blæsten stod ind
og formede viljer og havkarlesind
og sørøveri var en krig uden nåde,
så ve den, der mødte en vikingeflåde.
 
En viking er bonde med husdyr og jord,
og landsbyen ligger ved å eller fjord,
men rigdommen hentes på fjernere strande
ved handel og plyndring i fremmede lande.
 
På strandhungst er vikingen grusom og kold.
Han hærger ubændigt med våben og vold,
og byttet kan måles i sølv og i trælle,
for fanger er varer, han også kan sælge.
 
Men langfart er uro, og slægten var stor.
I verden omkring ku´ man slås sig til jord,
så mange drog ud og kom aldrig tilbage,
kun sporene vidner om fortidens dage.
 
I tre hundrede år var det vikingetid,
og vel var en viking en vildmand og strid,
men tingene taler med landsbyens stemme
om kunst og kultur,
som den fandtes herhjemme.
 
I tre hundrede år var det storhed og ry
så vendte historiens bølge på ny.
Men vikingen lever i eventyrsaga
som den om kong Regnar og Thora og Kraka.


 

I år er det vores tur

Benny Andersen/Lars Fjeldmose

 

Det er godt at høre Mozart og rock

men at lytte synes vi ikke er nok

Der er så meget vi gerne vil ha´ ud -

alle børn og Lis og mig og lille Knud.

 

Så i år er det vores tur til

at vise hele Danmark hvad vi dur til

kom nu og syng og spil med os

for det er sjovere at spille end at slås.

 

Det er godt at høre hip hop og pop

det er bedre når vi selv spiller op

Vi er parate til det store gennembrud

Alle børn og Lis og mig og lille Knud

 

Så i år er det vores......

 

Der er sikkert en masse godt i

Placido-Mingo og Pavarotti

De må gerne synge her hos os

for det er sjovere at spille end at slås.

 

Så i år er det vores.......

 

Rundt i verden går de voksne i krig

der er bomber, der er terror og skrig

Vi tror musikken gi´r mere håb end skud

Alle børn og Lis og mig og lille Knud

 

Så i år er det vores tur til

at vise hele verden hvad vi dur til

Kom nu med og syng og dans med os

for det er sjovere at spille end at slås.

 

2. gange kanon

 

Så i år er det vores tur til

at vise hele verden hvad vi dur til

Kom nu med og syng og dans med os

for det er sjovere at spille end at slås.

Kom nu med og syng og spil med os.

 



Krokodillen
Trad./Lars Fjeldmose
 
Hvis du ser en krokodille i dit badekar
skal du ikke være bange for den er så rar
men tag og giv den en kop kaffe og en god cigar.
 
Hvis der sidder en gorilla i dit cykelskur
skal du ikke blive bange, den bliver ikke sur
når den får et par bananer og en cykeltur.
 
Hvis der ligger en løve på dit skrivebord
skal du ikke løbe ud og sige det til din mor
når du klapper den ryggen, gør den ikke spor.
 
Hvis du ser en brilleslange i din skolemad
skal du ikke skrige op, nej ved du hvad
puds dens briller af for mad, så blir den meget glad.
 
Hvis du ser en fed og stor og lodden edderkop
hoppe op i morgemaden med et rejehop
skal du ikke blive bange, bare hjælp den op.
 
Hvis der sidder en isbjørn i dit køleskab
skal du ikke bli´ hysterisk, bare tag og gab
når den ser at du er søvnig, tar den hjem, den flab.
 
Hvis du i en elevator ser en elefant
danse rundt med strudsen Rasmus, noget så elegant
skal du bare danse med, for det´ det rene fjant.
 
Hvis du ser en dinosauros på din skolevej
skal du sige den skal vente, mens du ringer til mig
jeg vil gerne møde bæstet og sige "hej med dig".
 

 
Svenske, norske, danske
Bernard Christensen/ B.C.
Svenske, norske, danske synger over Kattegat
gennem luften bygger vi en bro. Halli - hallo.
I Danmark har vi dale, bakke nærmest lig med nul
nordmænd kalder Elverhøj et hul.
Vi har et fladt land, men vi har glat strand,
og godt med saltvand, rødgrød med fløde på.
Vi har den danske sommer, vidt berømt for regn og blæst.
Solen har vi med som hædersgæst, når der er fest.
 

 
Vikingesang
Bo Bramming/ Lars Fjeldmose
Vi har været i Engeland
Røvet, togtet alle mand
Nu er vi hjemme hos vore vive.
Fejres vi skal i det ganske land.
Fejres vi skal i det ganske land.
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
 
Solen varmer vores fod.
Vore sjæle og vort blod.
Nu er vi hjemme hos vore vive.
Fejres vi skal i det ganske land.
Fejres vi skal i det ganske land.
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
 
Skønne møer skal vi se.
Glæde sig de gør kanske
Nu er vi hjemme hos vore vive
Fejres vi skal i det ganske land.
Fejres vi skal i det ganske land.
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
Nu vi står ved vores gård.
Pragtfuld ædelse vi får.
Nu er vi hjemme hos vore vive.
Fejres vi skal i det ganske land
Fejres vi skal i det ganske land.
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
Hej Ho - Tingluti, tangluti, lustudilej
 

 
I haven gror en rose
Trad./Lars Fjeldmose

I haven gror en rose,
og i bækken, der svømmer en fisk.
En ko får ce-lu-lose
fra en kløverbuket, som var frisk.
I luften flyver fugle og synger
kvittevit, kvittevit.
Og en frø, som kvækker i mosen,
ta´r lidt akvavit.
I kornet spanker storken,
og et pindsvin står op fra sit hi.
En duft af honning fra en bi-----.
I krattet lusker ræven,
og i skoven der står der et træ.
Lidt regn til ormen,
og et dryp på folk og fæ.

Et æble faldt fra grenen
ikke langt fra sin fædrende rod.
En grævling så det,
og tog æblet med hjem, hvor den bo´ed.
Den åd det hele, bortset fra huset,
som så blev et skrog.
Og det blev, i løbet af høsten,
jord i egen skov.
Men næste år i våren
spired´ kærnerne op med et slag,
et træ blev til en forårsdag.
det fødte mange æbler,
som fandt modningen skøn og faldt af,
blev jord og spire,
satte æbler som faldt af.
(som så blev jord og spire
satte æbler
som faldt af)
 

 
Vand er vådt
Hanne Kurup

Vand er vådt
Klart og blåt.
Vand er godt for mennesker
Vand gi’r liv og næring til de ting som gror

Går du ud en sommerdag
Med sol fra skyfri himmel.
Bli’r man så svag, og man klarer den ikke
Uden noget at drikke.

Går du ud en vinterdag med
Sne i byens gader.
Så vil du se at den hvideste sne
Blot er vand i kuldegrader.

Du er blevet vant til vand
Fordi du bor i norden.
Tænk på de lande, der ikke kan vande
det korn de har i jorden!

 
Busserap
Eleverne/Lars Fjeldmose
Når jeg går til skole
så ser jeg mange men´sker.
Det er bare sjældent jeg
støder på en svensker.
Jeg kommer ind ad døren
og er helt rød i smøren.
Nu skal I bare høre
hvordan det hele kører.
I går jeg gik til skole
der mødte jeg Stig-Ole
men han gik lige forbi
og læste biologi.
Åh ja det ku´ I li´
se på vores skolevejsfotografi
 
En dag jeg tog til "sporten"
da mødte jeg sgu Morten
han stod og spillede tennis
med en der hed Dennis
Så gik jeg bare videre
og hørte fuglene kvidre
så købte jeg en sodavand
og læskede min gane.
Jeg så en høne danse tango
med den varme hane.
Åh ja.....
 
Der sker så mange ting
når jeg kigger mig omkring
men det er bare svært
at huske hvad jeg har lært
jeg går en tur på gaden
og kigger på facaden
de dytter og båtter
i mens jeg går og snotter
og rusker børnene med
fordi de står og kigger
på legetøjsbutikker.
Åh ja.......
 
Nu går jeg her og tænker
på alle disse men´sker
Nej, se der går en svensker
mellem alle disse men´sker
og på min skolevej
der siger de fleste "hej"
Jeg spør´ om de kan lege.
Så siger jeg hej med dig
og så går jeg videre på min
hverdagsskolevej.
Så kom jeg ind i klassen
der mødte jeg hr. Madsen
han læste i avisen
en artikel om krisen.
Åh ja.......
 
Da jeg så kom hjem
der var jeg meget slem
min mor stod og skældte
hun var lige ved at vælte.
Jeg skulle læse lektier
men så kom Jesper
jeg måtte ikke lege
fordi vi sku´ stege
en kæmpefrikadelle
til min grandkusine Helle.
Åh ja.......
 
Så si´r min mor til far
hvor er du altså rar
du ligner bamsefar
når du gumler på cigar.
En dag jeg gik til skole
sammen med Thyge
der var der næsten ingen
for tyve var syge
og lær´en var sur i smøren
og sendte mig ud for døren,
da jeg kom ind igen
var timen slut min ven.
Åh ja.......
 
Jeg går tit gennem mosen
med wienerbrød i posen
jeg lægger mig i græsset
for ikke at blive stresset
jeg kigger op i skyerne
som flyver over byerne
jeg ligger her og drømmer
i mens jeg posen tømmer
men pludselig kommer solen
og råber højt parolen
få enden op af stolen
og skynd dig hen på skolen.
Åh ja.......

Til forside

Mobil: 2123 1710