Film

 

 

Odense International Filmfestival
august 2011
 

 

 


Udgivne film på DVD

 

Husets harmoni
Carl Th. Dreyers største danske stumfilm, Du skal ære din hustru havde dansk biografpremiere 5. oktober 1925 - ti år efter de danske kvinder fik tilkendt national valgret. Det er dog snarere et psykologisk end et kønspolitisk ærinde, man fornemmer i Dreyers iscenesættelse af Svend Rindoms skuespil ”Tyrannens fald”. Scanbox har netop genudgivet filmen på video med engelske mellemtekster og musik af Lars Fjeldmose.

En hustru ærer sin mand
Tyrannen, der falder, er optikeren John. Han styrer sit småborgerlige hjem, sin hustru og deres tre børn med hård hånd. Han er dybt forkælet, og hustruen Mary gør sin største dyd ud af at behage ham og udføre de huslige pligter til punkt og prikke. Som eneste tak får hun sure miner og skældud. Man fornemmer i Mary tydeligt det guldhjerte, som Lars von Trier siden har indkredset en nutidsversion af i trilogien Breaking the Waves, Idioterne og Dancer in the Dark.

En passiv heltinde
Hos Dreyer er guldhjertet dog først og fremmest en passiv heltinde. Der skal stærkere kræfter til at ændre historiens gang, der peger direkte frem mod Marys sammenbrud. De stærkere kræfter kommer i spil, når Johns gamle barnepige, Nana, der stadig har sin gang i huset, og Marys mor blander sig i det tætte kammerspil. Sammen beslutter de sig for at sende Mary på rekreation. Nana flytter derpå ind i lejligheden, og ganske langsomt genfinder forholdet mellem hende og John samme magtfordeling, som da Nana var hans barnepige. John indser, hvor dårligt han har behandlet Mary, og hvor meget han i virkeligheden elsker hende.

Næsten nutidens værdig
Selvom titlen nu til dags kan synes banalt moraliserende, er Johns hårde vej til erkendelsen stadig et velfungerende studie i, hvad der kan være nødvendig for at sikre husets harmoni.
Som filmen skrider frem, fornemmer man langsomt, at billederne får lov til at tale mere end de forklarende mellemtekster, der ofte gør stumfilmen til en ufærdig blanding af noget litterært og noget visuelt. Specielt i filmens sidste tredjedel imponerer Dreyer med filmisk fortælling, der næsten er nutidens værdig.

Realistisk spil
Selve skuespillet er svært at vurdere, da kameraet en stor del af tiden holder sig på afstand og skuespillerne kun ganske få gange bringes tæt nok på, til at man kan fornemme dem arbejde med deres udtryk. Dog skal Mathilde Nielsen fremhæves for sin bestemte fremtoning og sin fine fornemmelse for sin rolles snuhed. Mimikken bliver i det hele taget ikke overspillet nær så meget, som man ofte oplever det i stumfilm. Astrid Holm er stort set kun pynt i rollen som Mary og Johannes Meyer får hele filmen til at gå med at skildre Johns tre sider: den herskende, den underdanige og den elskende.

Interessant bekendtskab
Som skuespillet er historien gennemgående realistisk, og scenografien, som Dreyer også selv tog sig af, er sparsom og troværdig. På nær nogle ganske få scener og mellemspil, udspiller historien sig alene indenfor lejlighedens fire vægge. Sammen med en fin dynamik i klipningen, som Dreyer også selv stod for, og i kameravinklerne, der suppleres med en begrænset, men effektiv bevægelighed, gør det som helhed, den 107 minutter lange omgang sort-hvid til et ganske interessant bekendtskab.

Kort dansk visit
Da Dreyer i 1925 havde premiere med Du skal ære din hustru, som blev produceret af Palladium, markerede den et kort visit tilbage til dansk film for den filmiske verdensmand, der havde optaget sine to forrige film i Tyskland.
Filmen vakte så meget opsigt i Paris (den kom rundt i 57 biografer i løbet af kun tre uger), at Dreyer siden hen havde navn nok til iscenesættelsen af den franskproducerede Jeanne D'Arc's lidelse og død, filmen, der for alvor skrev Dreyers navn ind i filmhistorien.

 


 
Afgrunden og Løvejagten med ny musik af Lars Fjeldmose.
 
Udgivet på forlaget Alinea
 
DVD kan bestilles på Alinias hjemmeside.
 
Klik her for at bestille DVD.
 

 


 


Odense Film Festival 2002
Internationale Jury
Lars Fjeldmose
Tue Steen Müller
Ziba Ahangarani Farahani
Odense-vindere 2002
Skrevet den 18/8-2002 af Jesper Vestergaard

Så er den 16. internationale filmfestival i Odense overstået. Ikke overraskende modtog Jesper Jargils dokumentarfilm om de efterrationaliserende dogmebrøde De lutrede og Jytte Rex’ portrætfilm Palle Nielsen - om mig skal intet fattes priser.

National Grand Prix
De lutrede modtog festivalens Grand Prix for Bedste danske film.
Om filmen udtaler juryen: "Da vi havde set den, var vi ikke i tvivl. Det er en enkel film om noget meget kompliceret: Om at forsøge at begribe kunstens væsen. Filmens enkelhed er dens vedholdenhed. Hvis man bliver ved længe nok, kan man måske skimte noget om sandheden, siger filmens instruktør og sætter i 1995 ud på en undersøgelse af den kunstneriske praksis hos de fire dogmebrødre. Gennem sin årelange fastholden af dette projekt bliver hans materiale i sidste ende en konfrontation for de fire og en forudsætning for deres erkendelse. De lutrede er ikke blot en registrering af dogmeforløbet. Den vokser ud over en snæver diskussion af dogmebegrebet og bliver til indsigt i selv kunstens væsen. Og derved bliver filmen selv stor kunst."

Bedste danske portræt
Jytte Rex’ Palle Nielsen - mig skal intet fattes modtog prisen for Bedste danske portrætfilm. Om den udtaler juryen: "Centraleuropa står under vand fortæller Nyhederne os netop nu. Vi nærmer os årsdagen for Twin Towers-katastrofen. Hvad sker der omkring os? Spørges der. Palle Nielsen taler ind i vores anråbelse. Katastrofen forudset med en insisteren på skønheden. Sort lys. Hvidt mørke. Jytte Rex' portræt af Palle Nielsen - Mig skal intet fattes, er en magisk skildring, der med udgangspunkt i Palle Nielsens univers skaber plads til eftertænksomheden. Noget alt for sjældent i dansk film i dag. Jytte Rex viser os, at kunsten ikke er et fristed, men tvært imod den eneste reelle katalysator for tolkninger af den herskende elendighed."

Bedste danske novellefilm
Prisen for Bedste danske novellefilm gik til Pernille Fischer Christensens Habibti min elskede. Filmen har en blandt flere på årets festival integration som hovedtema. Juryen skriver: "En graviditetstest – den femte på denne festival – er omdrejningspunktet i den film, som juryen har valgt at give prisen for bedste novellefilm. Da testen er positiv udløses den kulturkonflikt, der har været forsøgt gemt væk mellem hendes muslimske familietraditioner og hans danske. Det er Romeo og Julie i forstæderne. En stramt fortalt tragedie om fordømmelse, fortabelse og – måske – forsoning. Billedsmuk med en raffineret brug af diskrete metaforer, som kvindens lyseblå tørklæde, der sidder løst eller fast på hovedet af hende afhængigt af situation og sindstilstand. Habibti min elskede er et helstøbt lille værk."

Bedste danske dokumentarfilm
Prisen for Bedste danske dokumentarfilm gik til Ivars Silis’ betagende Andala og Sofiannguaq. Om den udtaler juryen: Denne film er ikke meget nyskabende, men den er til gengæld i sjælden grad bevægende i skildringen af nogle menneskers valg af usædvanlige livsvilkår. Den er tæt på disse mennesker og hele tiden med den barske grønlandske natur som med og modspiller som betingelse for deres eksistens. Ivars Silis har formået at skildre et lille samfund – en lille familie – deres dagligdag og drømme i en film, der med inderlighed spænder over ro og uro, harmoni og drama."

Special mentions
Den danske jury tildelte desuden ’special mentions’ til Kaywan Mohsens Made in Denmark, Jens Christian Tops Under himmel og vand og Aage RaisJæger

Internationale prise
Den internationale jury tildelte festivalens Grand Prix for Bedste udenlandske film til Pjort Sapegins norske dukkeanimation Aria. Prisen blev givet for filmens ”varme, humoristiske og originale kunsteriske fortolkning af en klassisk operatema.
Prisen for festivalens Mest overraskende film gik til Fabrice Luang-Vija franske tegnefilm Square Couine, mens prisen for festivalens Mest fantasifulde film gik til Daniel Höpfners dramatiske kvindeportræt Cherchez la Femme.
De tre medlemmer af den internationale jury havde desuden mulighed for at uddele individuelle priser. Tue Steen Müller gav sin til Luis Prietos spanske Bamboleho, Ziba Ahangarani Farahani gav sin til Nils Loofs tyske Wahlverwandtschaften og Lars Fjeldmose gav sin til den Copy Shop, instrueret af Virgil Widrich.
En pressejury på festivalen uddelte desuden en pris til den australske film In search of Mike, instrueret af Andrew Lancaster.


Den gamle stumfilmsbiograf Odense Filmfestival 1990

Ulrich Breuning - Ole Askman - Lars Fjeldmose - Jørgen Roos

Til forside

Mobil: 2123 1710